Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Det skal dit barn have med

Jeres barn har sin egen garderobeplads, og det er jeres ansvar som forældre sammen med jeres barn at rydde op på pladsen om eftermiddagen og kontrollere, om tøj m.m. er klar til den næste dag. Oprydningen sikrer også, at rengøringen kan komme ordentligt til. (Fodtøj fra gulvet skal stilles op i garderoben, og bænken ved pladsen skal være fri).

Hver fredag bedes I tømme børnenes garderobe helt. Kassen bedes i tage med hjem og opdater eller stille ned, hvor fodtøjet normalt står.

I Tumleby skal hvert barn dagligt medbringe:

  • Madpakke og drikkedunk, som barnet selv kan åbne
    Når vi er på ture ud af huset, bedes jeres barn medbringe en drikkedunk og en madpakke, hvor indholdet af madpakken er egnet til at sidde og spise i skovbunden. Det vil sige, at klapsammenmader er at fortrække.
  • Frugt
  • Rygsæk, når vi er på tur, til madpakke og drikkedunk
    Rygsækken skal kunne rumme madpakke og drikkedunk. Endvidere er det vigtigt, at rygsækken passer til barnet og har et klikspænde, så skulderstropperne kan klikkes sammen. Derved falder de ikke af skulderne, når barnet går.

Tøj

I nedestående liste kan I se, hvilket tøj m.m. vi forventer jeres barn har med. Det er en stor fordel for forældre, personale og barnet, at der er navn i børnenes tøj/skiftetøj (tekstiltusch eller navnemærke).

Det er jeres ansvar at sørge for skiftetøj, og det er vores ansvar at sørge for, at børnene bliver skiftet.

Hele året:

  • 3 - 4 par underbukser
  • Bleer (hvis barnet bruger det)
  • Evt. sutter (hvis barnet bruger det), nusseklud eller sovebamse
  • Sengetøj og stræklagen (dyne og pudebetræk), hvis barnet skal sove
  • 3 par sokker/ strømpebukser
  • 2 undertrøjer
  • 2 bluser
  • 2 t-shirts
  • 2 par bukser/ kjoler
  • 1 trøje/ fleecetrøje
  • Regnetøj (jakke og bukser)
  • Gummistøvler

Vinter:

  • 2 par vanter
  • 2 huer
  • Varme støvler
  • Flyverdragt eller varmt overtrækstøj
  • Sommer:
  • 2 par shorts

Forår og efterår:

  • Termotøj

Alle kugler, knuder, snore og lignende, som kan hænge fast i revner og sprækker, skal fjernes fra børnenes tøj af sikkerhedsmæssige grunde. Hvis vi ser disse ting, fjerner vi dem.

Af hensyn til børnenes sikkerhed vil vi bede jer om ikke at lægge plastikposer i børnenes garderober. 

Det er vigtigt, at I hele tiden har skiftetøj med i kassen i garderoben, samt fod- og overtøj til vejret. Vi har ikke et kæmpe lager af skiftetøj, og skal ikke have mere - så I vil kunne risikere, at vi ringer efter noget, hvis der er behov.

Vær OBS på at i vuggestuen, kan der være andre ting, der skal være i barnets garderobekasse. Dette fremgår at velkomstbrevet, der bliver sendt ud i forbindelse med opstart.

Opdateret d. 04-12-23