Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dagplejer Betina Lolk Schmidt

 

Truenbrovej 40, AdsbølBetina Lolk Schmidt
6300 Gråsten

E-mail: besc@sonderborg.dk

Åbningstider:
Man-tors: 6.30 -16.15
Fre: 6.30 - 15.30

Om dagplejeren:

Jeg er født i 1967, bor sammen med min mand Claus, og vi har tre voksne sønner. Jeg har været dagplejer siden 2005, men har også arbejdet i en børnehave. Jeg bor i Adsbøl på en dejlig, nedlagt landejendom. Inde har jeg et lyst dagplejeværelse, en gang samt stort køkken-alrum, som udgør den daglige dagpleje. Jeg har indrettet et uderum i laden, hvor vi kan lege, hvis vejret er kedeligt. Ude er der en stor, indhegnet have med f.eks. et udekøkken til børnene, et sanseområde med trampolin, sansegynge, hængekøjer, forhøjninger, træstammer, rutsjebane, sandkasse m.m. Hønsegården ligger lige op af haven, så vi nemt kan kigge, snakke og fodre hønsene.
Jeg lægger vægt på, at børnene bliver passet i hjemlige og rolige omgivelser med nærvær, omsorg, anerkendelse og masser af smil, hvor trivsel og det sociale fællesskab er i fokus. Jeg prioriterer at inddrage og have et tæt samarbejde med jer forældre.

Det laver vi i dagplejen:

Når alle børnene er kommet, spiser vi frugt. Dagens aktiviteter varierer meget, men kan f.eks. være leg inde eller ude i haven, kigge, fodre, snakke med dyrene på gården, synge, læse bøger, udflugt til strand eller skoven, cykeltur på vores Christianiacykel eller besøge andre dagplejere og lege sammen med de andre børn. Vi mødes ugentligt med de andre dagplejere i legestuen i Egernsund og planlægger årets fælles aktiviteter som skovture, strandture, fastelavn, julehygge, idrætsuge, gymnastik m.m. 

Uddannelse og kurser:

  • 2022
    Uddannet pædagogisk assistent
  • 2012
    Uddannet idrætsdagplejer
  • Førstehjælpskursus 
  • Uddannet idrætsdagplejer
  • Kursus i børn og bevægelse
  • Kursus i børns kompetenceudvikling
  • Pædagogiske læreplaner
  • Kursus i relationskompetence og inklusion
  • Kursus i maddannelse
  • Kursus i coachende kommunikation

Ved sygdom:

Hvis jeg bliver syg, bliver dit barn tilbudt gæstepasning i Gæstehuset Egernsund, Skovgade 13.

Praktisk information:

  • Røgfrit hjem
  • Hjem med husdyr
  • Børnene kan sove både inde og ude